Behandlingen af ægteskabssager/forældremyndighed:


Om separation:

Du har ret til separation - § 29 - hvis du ikke mener, at kunne fortsætte ægteskabet ubetinget. Den anden ægtefælle kan ikke modsætte sig dit ønske om separation. For at du kan blive separeret skal samlivet være ophørt. Separation er en tænkepause, hvor du skal beslutte, hvorvidt ægteskabet skal fortsætte eller endeligt ophøre.

Om skilsmisse:

Beslutter du dig for skilsmisse kan du kræve skilsmisse i følgende situationer:

1. Du har jf § 31 krav på skilsmisse efter 1 års separation, uanset den anden ægtefælles indstilling. Hvis I er enige kan du få bevilliget skilsmisse efter 6 mdr.s separation hvis I er enige herom jf. § 31 stk. 2.

2. Du har ligeledes krav på skilsmisse, hvis den anden ægtefælle er dig utro jf. § 33. Dette skal kunne bevises - det er ikke nok, at I er enige herom! Du kan dog ikke få skilsmisse, hvis du har accepteret, at din ægtefælle har været dig seksuel utro, eller at du stiltiende igennem længere tid har accepteret utroskaben.

3. Skilsmisse kan opnåes, hvis ægtefællerne ikke har levet sammen i 2 år, uanset at der ikke er sket separation jf. § 32.

4. Du har ligeledes krav på skilsmisse, hvis du eller dine børn har været udsat for fortsætlig vold af din ægtefælle - § 34. Dette gælder også selvom I i øjeblikket er separeret.

5. Skilsmisse kan endvidere kræves, hvis din partner stadig er i et registeret partnerskab eller er gift jf. § 35.

Bemærk venligst, at der gælder forskellige frister, - derfor er det nødvendigt, at du søger rådgivning enten iStatsforvaltningen eller hos os.

Den praktiske behandling:

Sagen starter i statsforvaltningen. Hvis enighed ikke opnås skal statsforvaltningen oversende sagen til retten.

I forbindelse med sagsbehandlingen i statsforvaltningen skal der tages stilling til enighed/uenighed om følgende punkter:


Betingelsen for skilsmisse/separation,
Underholdsbidrag,
Lejligheden - andelsboligen,
§ 56 krav

Man behøver ikke at være enige om spørgsmålet omkring forældremyndighed og samvær, bidrag til børn(ene), størrelsen af ægtefællebidrag og om deling af boet. Er man uenig om disse spørgsmål træffer retten afgørelse herom.

Er man uenig i hvem der skal eksempelvis ha' lejligheden træffer retten afgørelse om disse spørgsmål, dvs. at retten kan træffe afgørelse omkring alle spørgsmål ægtefællerne ikke kan blive enige om.

Om den praktiske fremgangsmåde i retten:

Hvis parterne ikke kan blive enige i Statsforvaltningen oversendes sagen til retten. Det er retten der afgør, om der kan bevilliges fri proces. Hvis modparten anlægger sagen imod dig, er det dommeren, der bestemmer om du skal have beskikket en advokat. Dette afhænger af indkomstforholdene. Se under fri proces.

Ægteskabssager behandles af retten efter denne opskrift:

Når sagen er blevet oversendt til retten skriver advokaten et brev til retten og fortæller, hvad du præcis mener skal være resultatet af en dom i sagen, typisk at du ønsker forældremyndigheden over barnet. (Man angiver påstanden). I brevet angiver man de bilag, som man for brug under retssagen. Det kan være vielsesattest, dåbsattest, samt økonomiske oplysninger. Parterne behøver ikke at bruge advokat, men stort set alle gør det !

Sagen behandles ved den byret som sagen er blevet oversendt til. Hvilken byret der benyttes angøres af, hvem der af statsforvaltningen anser for at være sagsøger. Hvis du er sagsøger og bor i København og modparten bor i Odense, vil det være byretten i Odense der behandler sagen, da udgangspunktet er det, at sagen behandles ved modpartens byret.

Parterne kan dog aftale at bruge en anden byret hvis de er enige herom. Dette kan være praktisk i sager hvor parterne ønsker mediation. Ikke alle byretter tilbyder nemlig denne mulighed.


Når skrivelsen fra statsforvaltningen og bilagene er modtaget, sender retten det ene sagen til forkyndelse, dvs. at retten sikre sig, at modparten har fået besked om, hvornår første retsmøde er i sagen.

Det første retsmøde er som regel et forberedende retsmøde, hvor man sammen med dommeren aftaler, hvornår sagen rigtig skal behandles. Det hænder, at modparten sender et brev til retten med modpartens påstand og eventuelle bilag. Dette kaldes et svarskrift.

Det egentlige retsmøde foregår typisk på denne måde:

Først sikre dommeren sig, at de rigtige personer er mødt.

Derefter skal den der har anlagt sagen (sagsøgeren) kort redegøre for sagen, og fortæller hvad sagsøgeren vil opnå under sagen. Det kaldes forelæggelsen og nedlæggelse af påstanden.

Dommeren spørger derefter modparten - også kaldet sagsøgte - om bemærkninger til sagsøgerens påstand.

Nogle gange spørger dommeren, om der er indkaldt vidner i sagen. (Det er ret sjældent at man i ægteskabssager bruger vidner, - af een grund, nemlig,- de har det med at rose den part de vidner for).

Den part, der har anlagt sagen, skal nu afgive forklaring. Dette kaldes partsforklaringen. Det foregår ved, at personen bliver sat på en stol midt i retssalen, således, at man kan høre personen uanset om man er dommer, modpart eller egen advokat. Dernæst spørger dommeren om man vil afgive forklaring. Vil man det, fortæller dommeren, at man skal holde sig til sandheden og at man kan blive straffet for at lyve.

Forklaringen foregår ved, at parten bliver udspurgt af sin egen advokat. Man er interesseret i at høre om, partens boligmæssige forhold, økonomi, uddannelse, stilling, arbejdsmæssige forhold. Derefter hører man noget om baggrunden for sagen, typisk ordnet efter det tidsmæssige forløb.

Man interessere sig ikke for hvem's "skyld" der er, at sagen er endt i retten.

Angår sagen også forældremyndigheden vil man gerne vide, hvem der har passet barnet, deltaget i forældremøder, lægebesøg etc.

Den nærmere relation til barnet og dets søskende er også vigtigt. Har den parten mødt en ny samlever er det af betydning for sagen, at den nye samlever også omtales.

Er der tale om forældremyndighedssager forekommer det indlysende at man også spørger om, hvorfor vedkommende skal have forældremyndigheden. Vi spørger om partens indstilling til samværsspørgsmålet, hvis ens klient får forældremyndigheden.

Under partsforklaringen forekommer det ofte, at dommeren stiller spørgsmål.

Når man ikke har flere spørgsmål til parten, kan modparten stille spørgsmål. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at man til sin egen advokat har sagt hele "historien". Det er højst ubehageligt, - som jeg oplevede fornyelig - at modparten ved, hvorfor ens egen klient er blevet bortvist fra sin arbejdsplads på grund af vold - uden at man selv har nogen viden herom.

Man kan regne med, at modparten ofte kender ens egen klient bedre end nogen anden !

Har man selv den fornødne viden, kan man bedre klare en sådan situation, - så derfor er det en dårlig idee, at skjule ubehagelige oplysninger, incl. misbrugsvanskeligheder med øl, hash, pot etc.. De har det med at vise sig under partsforklaringen.
Derefter er det modpartens tur. Det foregår på samme måde, blot er det modpartens advokat der starter med at udspørge parten.

Nu er sagen i første gang færdig. Teknisk taler man om, at bevisførelsen af afsluttet.
En af parternes advokater evt. begge kan spørge dommeren om, der skal udfærdiges en børnesagkyndig erklæring. Dette bruges ofte, hvis der er tvivl om parternes forældreevne, eksempelvis på grund af misbrug etc. Se her nærmere omkring psykologens undersøgelse på www.dp.dk. Du har mulighed for at klage over undersøgelsen til Psykolognævnet, c/o Socialministeriet, København.

Hvis du finder, at psykologen i forbindelse med selve undersøgelsen overtræder dine personlige grænser eller fremkommer med ytringer som fx. "generelt mangler fædre lige det sidste i forhold til mødre", skal du omgående kontakte din advokat. Man har mulighed for at få stoppet undersøgelsen og om nødvendigt få indkaldt til et retsmøde for at få afklaret sagen.

Det er vores forslag, at du nøje inden undersøgelsen gennemgår de ovennævnte links om forløbet af psykologundersøgelsen, således at du ved hvad der foregår omkring dig.

Bemærk venligst, at retterne generelt tillægger disse erklæringer betydelig værdi ved sagens afgørelse !!!

Hvis dommeren synes, at det er en god ide, sender dommeren et brev med et referat af parternes forklaringer til en psykolog/børnepsykiater, som retten normalt bruger i disse sager. Denne psykolog/børnepsykiater udarbejder en erklæring, som skal hjælpe dommeren i at træffe den rigtige afgørelse.

Herefter sker der ikke mere i retsmødet. Sagen udsættes indtil erklæringen kommer. Det varer imellem 1-6 måneder.

Hvis der ikke skal udfærdiges en børnesagkyndig erklæring, spørger dommeren advokaterne, om de har nogle afsluttende bemærkninger. Det er ikke altid at advokaterne har noget at bemærke.

Dette skyldes ikke - normalt - at advokaterne er dovne, men snarere, at man ikke skal medvirke til at grave grøfterne dybere en godt er. Andre gange kommer advokaterne med deres afsluttende bemærkninger ( kaldet proceduren). Det går ud på, at man fortæller dommeren, hvorfor parten skal have ret og giver forhåbentlig en række gode grunde.

Alle forlader nu retten og der går sædvanligvis ca. 1 uge førend dommeren fortæller, hvad resultatet skal være. Man kan normalt ringe til dommerkontoret og spørge efter civilretten den pågældende dag og få resultatet at vide. Advokaten får dommen tilsendt pr. post i løbet af ca. 8 dage.

Går resultatet parten imod kan man gå til Landsretten og få bedømt sagen.

Således foregår byretsbehandlingen generelt. Se et eksempel på en byretsdom. !!!!!

 

 
[PRINT]
© Design-Line DanmarkLicensed by Advokaterne V.5.4S-2-1743222 
Velkommen Welcome Contact About Lawyers What Client Thinks [B]Separation & Skilsmisse[/B] Dommen  Retsplejeloven  Statsforvaltningen  [B]Forældremyndighed[/B] Flytning af ..  Ændring i ..  Forældreansvarslov  Barnets bopæl  Børnesamtaler  Ankeinstans  Samvær Ændringer efter 1.10.12 § 67 krav Bodeling/samejer Konfliktløsning Haager Konventionen Tvangsadoption Børnebortførelse Internationalt  Lovgivningen Børnesagk.Undersøgelse Hvorfor/hvornår/hvordan  PsykologNævnet  [B]Anbringelse af børn[/B] Gode Råd  Frivillig anbringelse  Tvangsfjernelser  Familierådslagninger [SPACE] Om Ankestyrelsen Det sociale nævn Retssager imod kommunen [B]Domstole[/B] Civilretten  Skifteretten  Fogedretten  [SPACE] [B]Andre sagsområder[/B] Seksuelle krænkelser Straffesager  Ægtepagt/Testamente Børnetestamenter  [SPACE] [B]Hvem er vi[/B] Om advokaterne  Etiske regler/Hvidvaskning  Om sagsbehandlingen  Interessekonflikter  Vores sagsområder  Hvad koster det  SMS  Medarbejder håndbog  Foredrag  Mødebooking  Billeder kontoret  Kontorfællesskab  Stud jur søges  Ejendommnes historie  AdvoCloud Det siger klienterne Pressemeddelser Medier  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark