Hvad koster det, - salær, forretningsbetingelser m.v.


Generelt:

Vi sender dig en klientaftale indeholdende de nærmere oplysninger om beregning af salær, fri proces og hvorledes sagsgangen vil kunne forventes at være. Det kan dog i visse tilfælde være umuligt at angive dette præcist, men du er altid velkommen til at kontakte den ansvarlige advokat for at få yderligere oplysninger.
 
Som omtalt afregner vi som udgangspunkt - hvis der ikke er fri proces eller retshjælpsdækning - efter følgende satser:
 
Vort honorar beregnes som udgangspunkt efter medgået tid.
 
Vore timepriser er pt. følgende:
 
Advokat, Anders Lindholt 2.100-2.600 kr. pr. time
Advokat Tine Andersson 2.100-2.500 kr. pr. time
Advokatfuldmægtig Seline Grolin 1.700-2.000 kr. pr. time
Advokatfuldmægtig Ida Rohde Mow 1.700-2.000 kr. pr. time
 
Den enkelte takst vil fremgår af vores klientaftale med dig.
 
Alle udlæg til transport, kost og logi osv. viderefaktureres og uden tillæg. For kørsel faktureres statens takst for skattefri kørselsgodtgørelse med tillæg af moms.
 

 

Ægteskabssager, separationssager og forældremyndighedssager:

Vi yder offentlig retshjælp og modtager beskikkelse. Hvilket vil sige, at retten betaler dit salær. Behandles sagen i Landsretten, betaler Landsretten salæret, dog på den specielle måde, at hvis du har en familieforsikring - og dermed en retshjælpsdækning - betales salæret af forsikringsselskabet.
 
 
Praktisk foregår det på den måde, at du ved det første møde på kontoret medtager din seneste årsopgørelse. Kan du ikke finde den, kan du hos skattevæsenet få en kopi.
 
Denne årsopgørelse bruges til at opnå beskikkelsen på.
 
Er du sagsøger, dvs. du vil anlægge sag, sendes årsopgørelsen via kontoret til byretten. Hvis de økonomiske betingelser opfyldes, vil du efter ca. en måneds tid få fri proces. Den fri proces dækker salæret i første instans.
 
Er du sagsøgte, dvs. modparten anlægger sag imod dig, skal vi også bruge årsopgørelsen. Denne fremlægges nemlig i retten, hvorefter dommeren meddeler beskikkelse - hvis de økonomiske betingelser i øvrigt er opfyldt. Beskikkelse betyder,at retten betaler salæret.
 
Såfremt du har tabt sagen og ønsker sagen forelagt Landsretten, skal man søge om fri proces igen ved Civilretstyrelsen. Hvis du har vundet i byretten og du i øvrigt har haft fri proces/beskikkelse vil Landsretten - stadig hvis de økonomiske betingelser er opfyldt - betale salæret. Du skal være opmærksom på, at hvis du har tabt sagen i byretten og du har haft beskikkelse i byretten, kan du bestemt ikke være sikker på, at du vil få fri proces ved Landsretten. Civilstyrelsen har strammet deres praksis igennem de senere år.
 
Ovenstående kan virke noget bøvlet, men regler er indimellem temmelig bøvlet. I det praktiske liv foregår det meste af ekspeditionen helt problemfri, blot årsopgørelsen er der !!!!
 
Du kan i bodelingssager også opnå fri proces / beskikkelse.
 


Sager i statsforvaltningerne:

Der er som udgangspunkt ingen retshjælp / beskikkelse i sager vedrørende møder i statsforvaltningerne. Årsagen er, at der ikke er en tvist i lovens forstand. Dette betyder at vi afregner vores deltagelse i møder i statsforvaltningerne efter kontorets almindelige salærregler jf. ovenfor. Du skal dog regne med, at der vil medgå ca. 3-4 timer incl. sagsforbedelse samt mødedeltagelse ved et møde i statsforvaltningen. Typisk vil salæret være 4-6.000 kr. excl. moms.


Tvangsfjernelsessager:

I tvangsfjernelsessager får vi vore omkostninger dækket af kommunerne - på nær transportudgifter - hvis sagsbehandlingen angår mødet i Børn og Ungeudvalget, Den sociale Ankestyrelse og i Landsretten. Børn og Ungeudvalget behandler følgende sager:
 
I øvrige sager kan det offentlige dække vores salær, hvis du opfylder betingelserne for fri proces og/eller offentlig retshjælpsdækning.


I andre sager, hvor fri proces/beskikkelse ikke gives:

Her gælder vores almindelige forretningsbetingelser, som du normalt vil få tilsendt inden/under første møde på kontoret.
 
Vores udgangspunkt ved salærfastsættelse vil være de parametre, som retsplejelovens udstikker for salær fastsættelsen. Blandt disse parametre er den tid der medgår til sagens behandling. Vi fører time/sagsregnskab. Time taksten vil du kunne få oplyst ved at kontakte den ansvarlige advokat.
 
Vi afholder ikke orienterende møder /introduktionsmøder med klienter, da vores rådgivning er en helt integreret del af sagsbehandlingen.
Vi debiterer som udgangspunkt efter medgået tidsforbrug, jf. vores klientaftale. Dvs. at vi debiterer for møder, retsmøder, møder i statsforvaltningen, korrespondance, telefonsamtaler, gennemgang af emails og andet overleveret materiale til os. Vi debiterer min. 10 minutter pr. aktivitet. Er du i tvivl - spørg os.
 
Du er velkommen til at få en second option i forhold til de nuværende advokat. Tidsforbruget herfor vil blive afregnet efter vores sædvanlige takst dog. min for 1 times konsultation /rådgivning.
 
Du kan her læse om advokatsamfundets oplysninger om "hvad koster det"
 
 

 

Reglerne om fri proces:

 
 
Bekendtgørelse om fri proces

I medfør af § 325, stk. 2, § 326 og § 330 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, fastsættes:

§ 1. Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af:

1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og

2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter personskattelovens § 4 a og CFC-indkomsten efter personskattelovens § 4 b.

Stk. 2. Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af årsopgørelsen for det forrige kalenderår. Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten er negativ, ses der bort fra den. For samlevende gælder dette kun, hvis parret samlet set har negativ indkomst af de nævnte arter.

Stk. 3. Fri proces efter retsplejelovens §§ 327 og 328 kan meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 294.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 374.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige.

Stk. 4. Beløbene i stk. 3 forhøjes med 51.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.

§ 2. Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 1, stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort et indtægtsgrundlag for ansøgeren.

§ 3. Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

§ 4. Ansøgeren skal vedlægge årsopgørelse fra skattemyndighederne for 2011. Indgives ansøgningen i december 2013 vedlægges tillige årsopgørelsen for 2012. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, skal samleverens årsopgørelse tillige vedlægges. Dette gælder dog ikke, hvis parret har modstående interesser i sagen.

Stk. 2. Ansøgeren skal oplyse antallet af børn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.

Stk. 3. Ansøgeren skal oplyse, om der er en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen.

Stk. 4. Civilstyrelsen kan pålægge ansøgeren at tilvejebringe yderligere oplysninger til brug for sagens behandling.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger, der behandles den 1. januar 2013 eller senere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er afsluttet før denne dato.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1153 af 5. december 2011 om fri proces ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger om fri proces i retssager, der er afsluttet før den 1. januar 2013.

Justitsministeriet, den 22. november 2012

Morten Bødskov

NB:

Vi har dog i en enkelt sag været udsat for, at dommeren har bestemt, at klienten uanset fri proces er blevet pålagt at betale sagens omkostninger. Denne afgørelse er blevet påklaget til Vestre Landsret. Vi kender ikke i øjeblikket resultatet af Landsrettens behandling af sagen på nuværende tidspunkt.
 
Efterfølgende har Landsretten bestemt, at der ikke var grund til at pålægge klienten sagsomkostninger, hvorfor man må sige, at det fortsat er den alt alt overvejende hovedregel, at man ikke bliver pålagt at betale sagens omkostninger, hvis man har fri proces / beskikkelse.
 
Reglerne om beskikkelse/ retshjælp for Landsretten er komplicerede:
 
§ 325. Der kan efter ansøgning meddeles en person, der opfylder de økonomiske betingelser efter stk. 2-5, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328.
 
Stk. 2. Personer, hvis indtægtsgrundlag ikke overstiger de i stk. 3-5 nævnte beløb, opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved sagen må antages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag. Justitsministeren fastsætter regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget.
 
Stk. 3. Indtægtsgrænsen udgør 236.000 kr. (2005-niveau) for enlige.
 
Stk. 4. For samlevende anvendes parrets samlede indtægtsgrundlag, og indtægtsgrænsen udgør 300.000 kr. (2005-niveau). Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige.
 
Stk. 5. Indtægtsgrænsen forhøjes med 41.000 kr. (2005-niveau) for hvert barn under 18 år, herunder stedbørn eller plejebørn, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
 

[PRINT]
© Design-Line DanmarkLicensed by Advokaterne V.5.4S-2-1790547 
Velkommen Welcome Contact About Lawyers What Client Thinks [B]Separation & Skilsmisse[/B] Dommen  Retsplejeloven  Statsforvaltningen  [B]Forældremyndighed[/B] Flytning af ..  Ændring i ..  Forældreansvarslov  Barnets bopæl  Børnesamtaler  Ankeinstans  Samvær Ændringer efter 1.10.12 § 67 krav Bodeling/samejer Konfliktløsning Haager Konventionen Tvangsadoption Børnebortførelse Internationalt  Lovgivningen Børnesagk.Undersøgelse Hvorfor/hvornår/hvordan  PsykologNævnet  [B]Anbringelse af børn[/B] Gode Råd  Frivillig anbringelse  Tvangsfjernelser  Familierådslagninger [SPACE] Om Ankestyrelsen Det sociale nævn Retssager imod kommunen [B]Domstole[/B] Civilretten  Skifteretten  Fogedretten  [SPACE] [B]Andre sagsområder[/B] Seksuelle krænkelser Straffesager  Ægtepagt/Testamente Børnetestamenter  [SPACE] [B]Hvem er vi[/B] Om advokaterne  Etiske regler/Hvidvaskning  Om sagsbehandlingen  Interessekonflikter  Vores sagsområder  Hvad koster det  SMS  Medarbejder håndbog  Foredrag  Mødebooking  Billeder kontoret  Kontorfællesskab  Stud jur søges  Ejendommnes historie  AdvoCloud Det siger klienterne Pressemeddelser Medier  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark