Børnebortførelse:

Vi har en del erfaring med børnebortførelse og det system der knytter sig til enten at få barnet udleveret fra et af Hagerkonventions lande eller hvor barnet opholder sig i Danmark og ikke ønskes udleveret efter Hagerkonventionens regler.
 
Kontakt os for nærmere rådgivning, da regelsættet er temmelig kompliceret og omfattende og typisk involverer retssystemet enten i Danmark eller i det pågældende land.
 
Vi har erfaringer med Danmark, Østrig, Sverige m.v.
 
 

 

Rigsadvokaten har udarbejdet en redegørelse omkring Højesterets behandling af børnebortførelsessagerne:


Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København
Rigsadvokaten Informerer Nr. 50/2004

Højesteretsdomme om unddragelse af børn fra forældemyndighedsindehaveren
(RA-2004-6234-0002)

Højesteret har den 21. december 2004 afsagt dom i to sager om anvendelse af straffe-lovens § 215, stk. 1, i tilfælde, hvor de tiltalte tidligere var straffet for overtrædelse af samme bestemmelse med hensyn til de samme børn.

I den ene sag (Højesterets sag nr.177/2004) havde den tiltalte i december 1999 ført si-ne to børn, som moderen havde forældremyndigheden over, ud af Danmark til Iran, hvor han opholdt sig ca. et halvt år med børnene, der da var 4 år. Herefter rejste han til Tyskland og efterlod børnene i Iran.

Efter udlevering fra Tyskland blev tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1 og 2, ved Københavns Byrets dom af 24. september 2002. Sagen blev anket til landsretten og til Højesteret, som ved dom af 25. august 2003 idømte tiltalte fæng-sel i 2 år, men frifandt ham for udvisning. Denne dom er trykt i UfR 2003.2382H og omtalt i Rigsadvokaten Informerer nr. 16/2003.

Da tiltalte fortsat ikke medvirkede til at bringe børnene til Danmark, blev der, inden han havde afsonet den første dom, rejst tiltale mod ham for overtrædelse af straffelo-vens § 215, stk. 1, for den fortsatte unddragelse af børnene fra moderens forældre-myndighed fra den 24. september 2002, dvs. fra byrettens dom i den første sag. Han blev herefter varetægtsfængslet i den nye sag.

(RA-2004-6234-0002)

Ved Københavns Byrets dom af 10. november 2003 blev tiltalte frifundet, idet byretten henviste til, at det forhold, at tiltalte ikke efter byrettens dom havde gjort noget for at få børnene til Danmark, ikke var et nyt strafbart forhold, der var forskelligt fra det forhold, som tiltalte blev straffet for ved Højesterets dom af 25. august 2003. Dommen blev anket af anklagemyndigheden, og ved Østre Landsrets dom af 22. december 2003 blev tiltalte fundet skyldig. Østre Landsret udtalte bl.a., at den tidligere dom ikke medfører, at tiltalte ikke vil kunne dømmes for fortsat at unddrage moderen forældre-myndigheden efter den 24. september 2002. Endvidere blev tiltalte udvist af Danmark i medfør af bestemmelsen i udlændingelovens § 22, nr. 3.

Tiltalte fik tilladelse til at indbringe landsrettens dom for Højesteret.

Ved Højesterets dom af 21. december 2004 blev tiltalte idømt fængsel i 2 år og udvist. Højesteret udtalte i den forbindelse:

"Højesteret finder, at straffelovens § 215 efter sin ordlyd og sin sammenhæng med § 261 om frihedsberøvelse indeholder hjemmel til også at straffe en person, der opretholder en tidligere iværksat unddragelse af forældremyndigheden.

T er tidligere dømt for at unddrage A og B fra moderens forældremyndighed. Den dom omfatter ikke den unddragelsesperiode, som tiltalen nu angår.

Højesteret finder herefter ikke grundlag for at tage T’s frifindelsespåstand til følge.

T er tidligere idømt fængsel i 2 år for at have bortført børnene til Iran, hvor han overlod dem til et familiemedlem. T er nu fundet skyldig i fortsat at have und-ladt at medvirke til, at børnene bliver tilbageført til moderen. Højesteret finder, at straffen for dette forhold kan fastsættes til fængsel i 2 år."

I den anden sag (Højesterets sag nr. 243/2004) havde den tiltalte i november 1999 bragt sine to børn på 1 år og 4 år til Libanon, hvor han efterlod dem hos familie, mens han selv rejste tilbage til Danmark. Tiltalte og moderen havde på dette tidspunkt fælles forældremyndighed over børnene. Kort efter samtykkede moderen i at lade forældre-myndigheden overføre til faderen, men da hun herefter var uden kontakt med børnene, anlagde hun sag om overførsel af forældremyndigheden til sig, hvilket skete ved en landsretsdom af 2. april 2001.

Tiltalte, der nu opholdt sig i Sverige, blev udleveret til Danmark, og ved Københavns Byrets dom af 17. juni 2002 blev tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, ved i perioden efter landsrettens dom om forældremyndigheden at have unddraget børnene fra moderens forældremyndighed. Straffen blev fastsat til fængsel i 9 måneder. Dommen blev anket til Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom.

I forbindelse med, at tiltalte skulle prøveløslades efter den første dom, blev han an-holdt og varetægtsfængslet. Han blev herefter ved Københavns Byrets dom af 12. december 2002 på ny fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, ved at have unddraget børnene fra moderens forældremyndighed i perioden efter den 17. juni 2002, dvs. fra byrettens dom i den første sag. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte blev på ny anholdt og varetægtsfængslet i forbindelse med prøveløsladelse ef-ter den anden dom, og ved Københavns Byrets dom af 12. november 2003 blev tiltalte dømt for den fortsatte unddragelse i perioden efter den 12. december 2002, dvs. by-rettens dom i den anden sag mod ham. Dommen blev anket til Østre Landsret og se-nere med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til Højesteret.

Højesteret fandt ved dom af 21. december 2004 ikke grundlag for at tage tiltaltes på-stand om frifindelse til følge. Højesteret henviste i den forbindelse til de samme for-hold, som er citeret ovenfor. Endvidere udtalte Højesteret i denne sag, hvor tiltalte til-lige havde gjort gældende, at straffelovens § 215, stk. 1, ikke er en undladelsesforbry-delse, følgende:

" …Herefter – og da det ved de indankede domme bevismæssigt er lagt til grund, at T trods sin frihedsberøvelse fortsat har undladt at medvirke til udleve-ring af børnene til moderen – finder Højesteret ikke grundlag for at tage hans frifindelsespåstand til følge.

T er tidligere straffet med fængsel i henholdsvis 9 måneder og 1 år og 6 måne-der for at have unddraget børnene fra moderens forældremyndighed ved at und-lade at medvirke til udlevering af børnene, der var blevet overladt til et fa-miliemedlem i Libanon. T er nu fundet skyldig i fortsat at have undladt at med-virke til, at børnene bliver tilbageført til moderen. Højesteret tiltræder, at straf-fen som sket ved byrettens dom er fastsat som en fællesstraf på fængsel i 2 år og 6 måneder."

Det bemærkes i den forbindelse, at fællesstraffen omfattede en reststraf på 182 dage efter beslutningen om prøveløsladelse efter byrettens dom af 12. december 2002.

På rigsadvokatens vegne

Hanne Schmidt


 
[PRINT]
© Design-Line DanmarkLicensed by Advokaterne V.5.4S-1-1754929 
Velkommen Welcome Contact About Lawyers What Client Thinks [B]Separation & Skilsmisse[/B] Dommen  Retsplejeloven  Statsforvaltningen  [B]Forældremyndighed[/B] Flytning af ..  Ændring i ..  Forældreansvarslov  Barnets bopæl  Børnesamtaler  Ankeinstans  Samvær Ændringer efter 1.10.12 § 67 krav Bodeling/samejer Konfliktløsning Haager Konventionen Tvangsadoption Børnebortførelse Internationalt  Lovgivningen Børnesagk.Undersøgelse Hvorfor/hvornår/hvordan  PsykologNævnet  [B]Anbringelse af børn[/B] Gode Råd  Frivillig anbringelse  Tvangsfjernelser  Familierådslagninger [SPACE] Om Ankestyrelsen Det sociale nævn Retssager imod kommunen [B]Domstole[/B] Civilretten  Skifteretten  Fogedretten  [SPACE] [B]Andre sagsområder[/B] Seksuelle krænkelser Straffesager  Ægtepagt/Testamente Børnetestamenter  [SPACE] [B]Hvem er vi[/B] Om advokaterne  Etiske regler/Hvidvaskning  Om sagsbehandlingen  Interessekonflikter  Vores sagsområder  Hvad koster det  SMS  Medarbejder håndbog  Foredrag  Mødebooking  Billeder kontoret  Kontorfællesskab  Stud jur søges  Ejendommnes historie  AdvoCloud Det siger klienterne Pressemeddelser Medier  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark