Anbringelser af børn

 
 
 

Anbringelse af børn ske enten ved en frivillig anbringelse eller tvangsmæssig anbringelse. Det er en række forskelle på de to typer.

En frivillig anbringelse bygger reelt set på en aftale mellem dig og forvaltningen.

En tvangsmæssig anbringelse er kendetegnet ved at en myndighed, dvs. kommunens børn og ungeudvalg som træffer en egentlig afgørelse om anbringelse efter indstilling fra forvaltningen.

Derfor er der ved de tvangsmæssige anbringelser en række ankemuligheder. En tvangsmæssig anbringelse kan ankes til Ankestyrelsen, tidligere Den sociale Ankestyrelse. Får du ikke medhold i Ankestyrelsen kan sagen indbringes for den lokale byret. Byrettens afgørelse kan efterfølgende indbringes for Landsretten.

 

Nærmere om de to typer:



Tvangsanbringelser:

Vi behandler såvel tvangsfjernelses sager som sager omkring frivillige anbringelser, herunder sager omkring overvåget samvær, afbrydelse af telefonkontakten, brevkontrol m.v.

Vi har en stor grad af viden og erfaring inden for området af anbringelse af børn både ved frivillige og tvangsmæssige anbringelser.

Vores udgangspunkt er, at sikre, at du som klient får den bedst mulige behandling af det offentlige, selvom vi ved, at dette langt fra er tilfældet.

Det er vores erfaring, at der begås fejl i sagsbehandlingen i stort set samtlige sager. Fejlene har ofte den konsekvens at dine rettigheder tilsidesættes. Især de frivillige anbringelser er fejlbehæftede.

En medvirkende årsag til at fejlene består og ofte ikke korrigeres er, at den, der har fået anbragt sit barn/børn, har en meget stor skyldfølelse overfor sig selv. Det opfattes som et stort nederlag ikke at kunne tage vare på sit barn/børn. Denne følelse gør, at man har svært ved at stille blot rimelige krav til sagsbehandleren.

Man kan desværre ikke forvente, at sagsbehandleren, der ofte har ca. 60-80 andre anbringelsessager i eksempelvis Københavns Kommune alene af tidsmæssige årsager vil være i stand til at kunne udvise store personlige hensyn til dig.

Kvaliteten i anbringelsen går derved af fløjten. 

Mange af vores klienter får ofte et chok, når de efterfølgende læser aktindsigten. Den er ofte usandfærdig, indeholder urigtige oplysninger og er misvisende.

Det er derfor vigtigt, at du får relevant bistand allerede fra starten for at forebygge disse mange fejlkilder. 

At området er særdeles vanskeligt understreges af, at Ankestyrelse, fortsat afholder kurser overfor kommuner landet over i Lov om social service, selvom bestemmelserne - fra bistandslovens regi - har været gældende i meget lang tid.

At der er mange fejl understreges også af, at Ankestyrelse i stort set hver eneste afgørelse, henleder kommunens opmærksomhed på fejl ved sagsbehandlingen i Børn og Ungeudvalget. Børn og Ungeudvalget har ellers en dommer til at lede møderne og sikre, at borgerens retsstilling respekteres, - hvilket desværre lagt fra er tilfældet.

Vi har i øjeblikket en principiel sag kørende i Ankestyrelsen omkring Ankestyrelsens henstillinger til kommunerne. Det er ret almindeligt, at Ankestyrelsen giver henstillinger til kommunerne om eksempelvis at foretage en psykologundersøgelse. Nogle kommuner har valgt at se bort fra henstillingen. Dette klagede vi over i en konkret sag til det sociale nævn, som "lynhurtigt" i løbet af 4 måneder bestemte, at kommune var i sin gode ret til at lade være med at gøre noget. Denne afgørelse er nu indbragt for Ankestyrelsen og behandles som en principiel sag, idet dette har betydning for et meget stort antal sager som Ankestyrelsen behandler.

På trods af, at regelsættet omkring den offentlige forvaltning har været gældende og kodificeret gennem flere hundrede år virker det som om, at høringsreglerne - det med at det offentlige skal høre dig førend en afgørelse træffes - er sort magi.

Et enkelt eksempel viser problemstillingen i en nøddeskal. Du har dit barn udeanbragt og skal have samvær. Dette gøres ved, at sagsbehandleren sender dig en kopi af en halvårskalender, hvor man med gul farve har overstreget de datoer, som du skal have samvær på. Et følgebrev indeholder følgende besked: Kære xx, Vedlagt sender jeg dig planen for det næste halve år. Med venlig hilsen yy, sagsbehandler.

Du er altså ikke blevet spurgt om dine ønsker til samværet; du har ikke fået en lovlig begrundet afgørelse med henvisning til relevant lovgivning; du har heller ikke modtaget klagevejledning. - Kort sagt en aldeles ulovlig afgørelse.

Hvad værre er viser dette, at sagsbehandleren slet ikke har forstået, at de formelle regler omkring afgørelser netop skal sikre, at der tages individuelle og relevante hensyn og  - som det vigtigste - at sagen er ordentligt oplyst forinden afgørelsen træffes.

Vi kender klagesystemet og kan yde dig bistand under hele forløbet.

Den sociale Ankestyrelse har udarbejdet en folder, der fortæller om, hvordan man udarbejder en lovlig afgørelse.

Vi har også kontakt med bisiddere jf. lov om social service, der kan støtte dig.

Få yderligere informationer om de tvangsmæssige foranstaltninger her.

Et nyt begreb er familierådslagninger indenfor dette område. Også her er vi dig behjælpelig, idet vi kan hjælpe dig med at opstille spørgsmålene til familierådslagninger, således, at du og børnene kan hjælpes inden for familiens kreds.

Hvis du har problemer omkring samvær med et anbragt børn, bør du kontakte os. Det er kommunen der har retten til at fastsætte samværet under anbringelsen. Dog skal Børn og Ungeudvalget involveres, hvis der er overvåget samvær. Ring til os for at få fastlagt om der er tale om et egentligt overvåget samvær. Kommunerne undslår sig jævnligt at forelægge sagen for Børn og Ungeudvalget.

Andre fejl: Typisk begår kommunen den fejl, at samværet er afbrudt i mere end een måned uden at sagen kommmer op i Børn og Ungeudvalget. (Man kalder der afbrudt samvær, hvis der ikke har været samvær indenfor en 4 ugers periode - uanset grunden til det manglende samvær ).

Frivillige anbringelser:Om de frivillige foranstaltninger her.


Hvad koster det at bruge advokat i anbringelse:

Udgangspunktet ved frivillige anbringelser er, at du selv skal betale os for vores bistand. Du kan ikke få retshjælp, da der ikke er tale om en tvist mellem dig og forvaltningen, men derimod en aftale om anbringelse. Vores salærdebitering svarer til vores almindelige forretningsbetingelser.

Ved tvangsmæssige anbringelser eller ved tvangsmæssige foranstaltninger gælder følgende:

§ 72. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om

1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58, ´
3) opretholdelse af en anbringelse i op til 6 måneder efter § 60,
4) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
5) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63,
6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,
8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3, og
9) brev og telefonkontrol efter § 123, stk. 2.

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver, den unge, der er fyldt 15 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 78, stk. 4.

Stk. 3. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3, og en sag om brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.

Stk. 4. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Som du kan se, dækker kommunen som udgangspunkt alene salæret omkring selve møderne i Børn og Unge udvalget, Ankestyrelsen, byretten og Landsretten. Hvis du undervejs i forløbet får behov for bistand er dette ikke dækket af kommunen, men kontakt os alligevel. Vi afviser aldrig relevante henvendelser under dette forløb !!!!



Sager om grænseoverskridende adfærd:

I de tilfælde, at hvor børn har været udsat for grænseoverskridende adfærd i form af incest etc. og hvor politiet har påbegyndt en strafferetlig efterforskning bistår vi børn i bisidder rollen. Klik her om disse Sex krænkelser.

Der har vist sig en stigende tildens til, at seksualiserende adfærd beskrevet af indberetninger fra børnehaver, skoler og fritidshjem udlægges som rene sandhedsbeviser for, at barnet har været udsat for seksuelle krænkelser. Selvom en efterfølgende undersøgelse fra Politiets side får til resultat, at der ikke vil kunne føres et sådant bevis, oplever man jævnligt, at socialforvaltningen ufortrødent fortsætter ud af dette spor, ved at begære undersøgelser efter lov om social service m.v.  Ind i mellem virker denne adfærd fra forvaltningens side som yderst krænkende overfor såvel barn som forældre.

I denne sammenhæng er advokatbistand mere end nødvendig, - også selvom der ikke normalt vil være retshjælp - og du må betale af egen lomme.

Det offentlige system er meget "stort" og har betydelige tidsmæssige ressourcer, som du kan have meget svært ved at hamle op med.
 
I det senere år har der været mere focus på de grænseoverskridende handlinger overfor børn. Det er vores opfattelse, at børn skal beskyttes bedst mulig jf. børnekonventionen.

 

 
[PRINT]
© Design-Line DanmarkLicensed by Advokaterne V.5.4S-18-1903517 
Velkommen Welcome Contact About Lawyers What Client Thinks [B]Separation & Skilsmisse[/B] Dommen  Retsplejeloven  Statsforvaltningen  [B]Forældremyndighed[/B] Flytning af ..  Ændring i ..  Forældreansvarslov  Barnets bopæl  Børnesamtaler  Ankeinstans  Samvær Ændringer efter 1.10.12 § 67 krav Bodeling/samejer Konfliktløsning Haager Konventionen Tvangsadoption Børnebortførelse Internationalt  Lovgivningen Børnesagk.Undersøgelse Hvorfor/hvornår/hvordan  PsykologNævnet  [B]Anbringelse af børn[/B] Gode Råd  Frivillig anbringelse  Tvangsfjernelser  Familierådslagninger [SPACE] Om Ankestyrelsen Det sociale nævn Retssager imod kommunen [B]Domstole[/B] Civilretten  Skifteretten  Fogedretten  [SPACE] [B]Andre sagsområder[/B] Seksuelle krænkelser Straffesager  Ægtepagt/Testamente Børnetestamenter  [SPACE] [B]Hvem er vi[/B] Om advokaterne  Etiske regler/Hvidvaskning  Om sagsbehandlingen  Interessekonflikter  Vores sagsområder  Hvad koster det  SMS  Medarbejder håndbog  Foredrag  Mødebooking  Billeder kontoret  Kontorfællesskab  Stud jur søges  Ejendommnes historie  AdvoCloud Det siger klienterne Pressemeddelser Medier  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark