Om søgsmål imod kommuner m.v.


Som et af de få advokatkontorer i Danmark har vi i enkelte tilfælde søgt at benytte domstolene for at få sikret klientens og deres børns retsstilling.

Når forvaltningen træffer en afgørelse, skal afgørelsen indeholde oplysninger om, hvor man kan klage over afgørelsen. I de sociale sager - typisk - til det sociale nævn i amtet.

Desværre viser al erfaring, at anvendelsen af klagevejen til det sociale nævn ofte er uacceptabel langsommelig sammenholdt med det faktum, at nævnet i en meget høj procent del af sagerne giver kommunerne medhold.

Sagsbehandlingstid ved det sociale nævn på ca. 6 måneder er ikke usædvanlig.

Imidlertid behøver man ikke at gå denne vej.

Ved siden af det sociale klagesystem kan man som borger anlægge et anerkendelses-søgsmål imod kommunen. Man kan udtage en stævning med eksempelvis påstand om, at kommunen tilpligtes at yde datteren xx psykologhjælp i et omfang på ikke under 10 timer regnet fra afsigelsen af endelig dom i sagen.

Vi har benyttet denne fremgangsmåde jf. nedenfor.

Med mindre andet er bestemt i lovgivningen omkring klageadgangen er der intet i vejen for, at man udtager stævning imod forvaltningen, hvis man har den opfattelse at, forvaltningens skøn er helt urimeligt.

Eksempelvis er der intet til hindre for, at man kan udtage stævning imod en forvaltning, hvis forvaltningen ikke vil ansætte en bestemt støtte person efter § 40, når blot støttepersonen i øvrigt opfylder de faglige kvalifikationer.

Et andet eksempel kunne være, at forvaltningen ikke vil efterkomme en henstilling fra Den sociale Ankestyrelse.

Det fremgår af den juridiske litteratur på området, at der ikke er nogen hindring i at gå domstolsvejen, bortset fra de bestemmelser der måtte fastsætte en særlig klageadgang fx. Børn og Ungeudvalgets afgørelse. Du kan blot ikke regne med, at du opnår fri proces til søgsmålet, hvis den administrative klageadgang ikke er udtømt.

Du kan drøfte disse spørgsmål med os.

Et konkret eksempel:

1.juli 2012:
Anlagt sag mod Jammerbugt Kommune på vegne af en far. Sagen blev anlagt fordi kommunen ved hjælp af en frivillig anbringelse fik begrænset faderens samvær med barnet. Reglen er den, at samværet fastsættes af forvaltningen ved frivillig og tvangsmæssige anbringelser. Kommunen ville ikke ændre på samværet, selvom såvel byret som landsretten havde tildelt faderen lagt mere samvær end kommunen.
 
Sagen verserer fortsat ved retten i Hjørring.
 
1. oktober 2005:
Vi havde på vegne af en klient udtaget stævning imod en midtsjællandsk kommune med påstand om, at kommunen tilpligtes at yde psykologhjælp til et barn anbragt uden for hjemmet. Barnets biologiske far var efter en traumatisk sygeforløb afgået ved døden. I den forbindelse ønskede forældremyndighedsindehaveren at barnet skulle modtage psykologbistand til bearbejdelse af faderens død. Dette afviste kommunen i første omgang med den begrundelse, at man på opholdsstedet og i kommunen var opmærksom på problemet, men at man ikke fandt egentlig psykologbehandling påkrævet. Dette vil moderen ikke acceptere. Hun bad derfor om en afgørelse fra kommunen, som hun ikke kunne få.

Man kan klage over en manglende afgørelse til det sociale nævn. Imidlertid er sagsbehandlingstiden ved de sociale nævn aldeles uoverskuelige. Vi valgte derfor at gå domstolsvejen og udtage en egentlig stævning imod kommunen. Kommunen afviste stævningen med den påstand, at retten ikke kan blande sig i en socialfaglig vurdering og at retten derfor ikke kan tage stilling til et sådant spørgsmål.

Den aktuelle sag endte med, at kommunen gav barnet psykologhjælp inden sagen blev behandlet i retten. Herefter stod alene det omkostningsmæssige spørgsmål tilbage. Også denne del blev forligt ved, at kommunen betalte retsgebyret samt et mindre honorar til os.

Denne fremgangsmåde er altså helt legitim og ikke bundet af nogen bestemt klageadgang. Fremgangsmåden kan dog ikke benyttes ved de beslutninger der er truffet af børn og ungeudvalgene, idet lov om social service har fastlagt særlige klageregler som man skal benytte.

Der er dog lang sagsbehandlingstid ved denne type sager.

Om andre søgsmål imod forvaltningen


5. oktober 2005:
En nordsjællandsk kommune efterkom ikke vores begæring om at udlevere sagens akter inden udløbet af den 10 dages frist som kommune har til at fremsende aktindsigten. Kommunen reagerede heller ikke på at fremsende aktindsigten, selvom de blev rykket 2 gange med ca. 14 dages mellemrum. Kommunen er derfor blevet tilsagt til fogedretten i Helsingør. Sagen verserer fortsat ved fogedretten. Der findes ingen praksis på det fogedretlige område omkring dette spørgsmål.

 
[PRINT]
© Design-Line DanmarkLicensed by Advokaterne V.5.4S-1-1714305 
Velkommen Welcome Contact About Lawyers What Client Thinks [B]Separation & Skilsmisse[/B] Dommen  Retsplejeloven  Statsforvaltningen  [B]Forældremyndighed[/B] Flytning af ..  Ændring i ..  Forældreansvarslov  Barnets bopæl  Børnesamtaler  Ankeinstans  Samvær Ændringer efter 1.10.12 § 67 krav Bodeling/samejer Konfliktløsning Haager Konventionen Tvangsadoption Børnebortførelse Internationalt  Lovgivningen Børnesagk.Undersøgelse Hvorfor/hvornår/hvordan  PsykologNævnet  [B]Anbringelse af børn[/B] Gode Råd  Frivillig anbringelse  Tvangsfjernelser  Familierådslagninger [SPACE] Om Ankestyrelsen Det sociale nævn Retssager imod kommunen [B]Domstole[/B] Civilretten  Skifteretten  Fogedretten  [SPACE] [B]Andre sagsområder[/B] Seksuelle krænkelser Straffesager  Ægtepagt/Testamente Børnetestamenter  [SPACE] [B]Hvem er vi[/B] Om advokaterne  Etiske regler/Hvidvaskning  Om sagsbehandlingen  Interessekonflikter  Vores sagsområder  Hvad koster det  SMS  Medarbejder håndbog  Foredrag  Mødebooking  Billeder kontoret  Kontorfællesskab  Stud jur søges  Ejendommnes historie  AdvoCloud Det siger klienterne Pressemeddelser Medier  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark