Om testamenter og ægtepagter


Hvis du tænker på at gifte dig, og uanset om det er første gang eller eventuel tredie eller femte gang du gifter dig, bør du kraftigt overveje at få lavet en ægtepagt om særeje.

Hvis det ikke er første gang, du gifter dig, og du har børn fra et tidligere forhold, er det nærmest påkrævet, at du sammen med din nye ægtefælle opretter en ægtepagt om særeje. I kan vælge en af nedenstående særejeformer eller en kombination af flere særeje-former, eller fælleseje kombineret med særeje. Mulighederne er utallige. I kan også vælge at kombi-nere en ægtepagt med oprettelsen af et testamente, hvorved mulighederne bliver endnu større for, hvorledes I hver især ønsker, at jeres formue skal fordeles ved separation/ skilsmisse eller død. 

I kan indrette jeres ægteskabelige formueordning på principielt 4 forskellige måder:

Fælles eje - § 15 stk. 1 - hovedreglen

Skilsmissesæreje - § 28 stk. 1 nr. 1

Fuldstændigt særeje - § 28 stk. 1 nr. 2

Kombinationssæreje - § 28 stk. 2

Forskellen mellem de 4 typer viser sig hovedsageligt, når ægteskabet af den ene eller anden grund ophører.

Om formuefælles skabet - fælles eje:

Hovedreglen er, at ægtefællerne har formuefællesskab i ægteskabet. Undtagelsen er særeje, jf. nedenfor.

Når man har formuefællesskab i ægteskabet, betyder det, at der under ægteskabet gælder reglen om særråden  § 16 og særhæften § 25 under ægteskabet og ligedeling på skifte - § 16 stk. 2. Ved skifte forstås deling af boet ved separation, skilsmisse eller død. Under ægteskabet har hver af ægtefællerne sin bodel, der består i alt det, som ægtefællen har indbragt under ægteskabet, og som vedkommende under ægteskabet har købt - § 15 stk. 1. Dette har til konsekvens, at ægtefællen som udgangspunkt kan råde frit over denne bodel - § 16. Der gælder dog visse begrænsninger heri, eksempelvis ved salg af familiens bolig m.v.

Man kan sige, at formuefællesskabet viser sig, når boet skal deles. Man taler om, at ægtefællerne efter skiftet udtager hvor sin boslod.

Formuefællesskabet indtræder som udgangspunkt ved ægteskabets indgåelse - § 15 stk. 1, og ophører ved skiftet, dog med den undtagelse, at formuefællesskabet som udgangspunkt består ved hensidden i uskiftet bo.

Formuefællesskabet kan dog begrænses/fuldstændig ophøre ved etablering af ægtepagt, se nedenfor.

Som udgangspunkt indgår alle de aktiver/formuegoder, som parterne har ved ægteskabets indgåelse, og som parterne køber under ægteskabet i fællesejet jf. § 15 stk. 1. Dog findes der rettigheder, som er uoverdragelige eller personligle rettigheder, der ikke indgår, - § 15 stk. 2.



Om skilsmissesæreje:

Det, der kendetegner skilsmissesærejet, er, at ægtefællerne i levende live har særeje. Når en af ægtefællerne dør, behandles boet som formuefællesskab, dvs. fælleseje, bl.a. med den vigtige konsekvens, at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Dog er der det problem/ulempe, at såfremt den, der dør først, ikke ejer nogen formue, kan den efterle-vende komme til at betale den førstafdødes kreditorer.

Om fuldstændigt særeje:

Ved ægteskabets ophør, hvad enten det er ved død eller ved skilsmisse, sker der ikke nogen deling, jf. ægtepagtens bestemmelser.

Om kombinationssæreje:

Under ægteskabet er der skilsmissesæreje, men der er fuldstændigt særeje for den længst-levende ved førstafdødes død, medens førstafdødes bo skal skiftes/deles som fælleseje.


Om det praktiske vedr. ægtepagter:

Særejerne, dvs. enten skilsmissesærejet eller det fuldstændige særeje etableres ved en særejeægtepagt, dvs. en aftale ægtefællerne imellem. Aftalen skal være skriftligt og underskrives af ægtefællerne personligt. Derudover skal aftalen tinglyses for at blive gyldig, dvs. indføres i personbogen ved retten i Aarhus.

Der stilles krav til indholdet af aftalen, eksempelvis er det ikke tilstrækkeligt for at opnå gyldighed, at man i ægtepagten skriver, at "Alt indbo skal være særeje". De enkelte aktiver skal være specificeret.


Periode:

En ægtepagt kan godt være skuet sammen på en sådan måde, at ægtepagten enten er tidsbegrænset eller aftrappes over tid. Dette gælder dog ikke for formuefælleskabet. Årsagen er at formuefællesskabet er hovedreglen i dansk ret til forskel fra eksempelvis engelsk ret. Man kan eksempelvis ikke aftale, at formuefællesskabet med tiden bliver til særeje, men derimod den anden vej rundt kan godt lade sig gøre.


Hvis der under ægtepagtens levetid sker ændringer i aktivernes sammensætning/art er udgangspunktet det, at det, der træder i stedet for det oprindelige aktiv, følger det oprindelige aktivs formueart.


Om at stifte særeje for andre:

Endelig kan 3. mand træffe bestemmelse om særeje. Svigerfar kan således bestemme, at et aktiv givet ved gave eller arv til datteren skal være hendes særje. Dette kan kun ændres, hvis dette ikke strider imod giverens bestemmelse.

Om ophør af ægtepagten.

Da ægtepagten principielt er en aftale ægtefællerne imellem, kan I aftale, at ægtepagten skal ha' et andet indhold eller helt ophæves. Der kan være behov for, at man justerer ægtepagten med den livssituation I befinder jer i.


Jævnfør ovenstående: Har du tidligere være gift eller har børn fra et tidligere forhold, er det stærkt nødvendigt, at du opretter testamente.

Der findes en række testaments former, som du er nødsaget til at tale med os om.

Testamentet skal ikke alene udarbejdes af hensyn til dine børn, men navnlig også på grund af din nuværende samlever / ægtefælle.

Det er vores anbefaling, at du altid får udarbejdet et testamente, hvis du har børn fra tidligere forhold.

Vi udarbejder også Børnetestamente.

Hvad I ikke kan:

Som det fremgår af ovenstående kan I som ægtefældre i vidt omfang vedrørende de økonomiske forhold træffe vidtgående aftaler. Dette gælder dog ikke vedrørende familieretlige aftaler. Eksempelvis kan I ikke træffe aftaler, der strider mod de gældende regler for skilsmisse og separation. Man kan heller ikke træffe aftaler om, at far automatisk skal ha' forældremyndigheden over jeres fælles børn. Disse aftaler vil stride imod ligestillingens grundsætning, som gælder regler omkring forældremyndighed, faderskab og moderskab.

I kan heller ikke træffe aftaler som vil eksempelvis betyder, at far aldrig skal betale børnepenge til jeres fælles børn. I den henseende er der et hensyn til det offentlige og til den svage aftalepart.


 
[PRINT]
© Design-Line DanmarkLicensed by Advokaterne V.5.4S-2-1822573 
Velkommen Welcome Contact About Lawyers What Client Thinks [B]Separation & Skilsmisse[/B] Dommen  Retsplejeloven  Statsforvaltningen  [B]Forældremyndighed[/B] Flytning af ..  Ændring i ..  Forældreansvarslov  Barnets bopæl  Børnesamtaler  Ankeinstans  Samvær Ændringer efter 1.10.12 § 67 krav Bodeling/samejer Konfliktløsning Haager Konventionen Tvangsadoption Børnebortførelse Internationalt  Lovgivningen Børnesagk.Undersøgelse Hvorfor/hvornår/hvordan  PsykologNævnet  [B]Anbringelse af børn[/B] Gode Råd  Frivillig anbringelse  Tvangsfjernelser  Familierådslagninger [SPACE] Om Ankestyrelsen Det sociale nævn Retssager imod kommunen [B]Domstole[/B] Civilretten  Skifteretten  Fogedretten  [SPACE] [B]Andre sagsområder[/B] Seksuelle krænkelser Straffesager  Ægtepagt/Testamente Børnetestamenter  [SPACE] [B]Hvem er vi[/B] Om advokaterne  Etiske regler/Hvidvaskning  Om sagsbehandlingen  Interessekonflikter  Vores sagsområder  Hvad koster det  SMS  Medarbejder håndbog  Foredrag  Mødebooking  Billeder kontoret  Kontorfællesskab  Stud jur søges  Ejendommnes historie  AdvoCloud Det siger klienterne Pressemeddelser Medier  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark