Børnesagkyndige undersøgelser, hvordan og hvorfor


 
Hvorfor:
 
Når retten er i "passende tvivl" iværksættes ofte en børnesagkyndig undersøgelse. Baggrunden er ofte, at der enten er noget "galt" hos barnet eller en eller hos begge forældre eller en kombination heraf.
 
Det er typisk hvis konfliktniveauet er højt eller der er særlige omstændigheder, der skal undersøges nærmere.
 
Dette gøres ved, at retten udmelder en børnesagkyndig psykolog til at udarbejde undersøgelsen.
 
Statsforvaltningen bruger de børnesagkyndige undersøgelser for at få oplyst samværssagen og/eller bopælssagen, hvis der skal træffes afgørelse om midlertidig forældremyndighed/bopæl/samvær.
 
Hvornår:
 
En børnesagkyndig undersøgelse kan iværksættes på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen, men typisk sættes den igang i forbindelse med det første retsmøde eller i forbindelse med rettens samtale med barnet/den unge.
 
I forældermyndighedssager skal retten også selv sikre at sagen er ordentlig belyst, inden en afgørelse træffes. Dette betyder, at både parterne kan bede om en undersøgelse og retten kan også selv bestemme, at der skal iværksættes en undersøgelse.
 
Hvis retten bestemmer, at der skal være en børnesagkyndig undersøgelse kan man ikke kære dette spørgsmål til Landsretten.
 
Det forekommer - omend sjældent - at også Landsretten iværksætter en børnesagkyndig undersøgelse.
 
Praktisk sker der det, at retten udsætter sagen indtil undersøgelsen er færdig. Derefter kommer der et nyt retsmøde, hvor parterne kan forholde sig til den børnesagkyndiges undersøgelse.
 
Hvorlang tid:
Undersøgelsen varer typisk 3-4 mdr. og omfatter følgende:
2-3 møder med forælderne,
2-3 observationer af barn/børn hos hver af forælderne,
1 efterfølgende møde, når erklæringen er færdigudarbejdet.
 
Formålet:
Undersøgelsen har til formål at få belyst forældernes resourcer i forhold til børnene men også samarbejdet mellem forælderne. Hensynet til flere søskende belyses også. Samvær kan indgå i psykologens arbejdsopgave.
 
Indholdet:
 
Undersøgelsen indeholder en beskrivelse af børnene, deres relation til forældrene. En beskrivelse af forælderne og en objektiveret beskrivelse af relationerne mellem børnene og forælderne.
 
Afslutningsvis er der en konklusion om, hvad undersøgelsen har vist og en anbefaling. Anbefalingen varierer psykologerne imellem. Nogle er meget præcise i deres anbefalinger andre stiller muligheder op.
 
Dommeren er ikke forpligtet til at følge psykologens anbefalinger, idet en undersøgelse er en af de mange beviser som indgår i sagen.
 
Oplysninger:
 
Typisk vil den børnesagkyndige få fat i oplysninger fra skolen, fritidshjem, daginstitution, læge, socialforvaltning og andre som ved noget om barnet, - dog ikke familiemedlemmer og bekendte til de respektive forælder.
 
Etik:
 
Enhver undersøgelse er subjektiv men undersøgeren skal tilstræbe at være så objektiv som mulig i sin beskrivelse af barnet og de voksne.
 
Der er udarbejdet særlige retningslinier for psykologer, som skal følges, når de udarbejder børnesagkyndige erklæringer. Dette for at sikre, at erklæringerne lever op til reglerne og god psykologskik.
Er du i tvivl om de etiske regler, kontakt os omgående.
 
Bevis:
 
Retten læner sig i stort omfang op af den børnesagkyndige og støtter sig ofte til erklæringen. Du skal derfor drøfte det med os inden du går i gang med en børnesagkyndige erklæring.
 
Klage:
 
Man kan klage over børnesagkyndige erklæringer - hvis de er udarbejdet af en autoriseret psykolog - til Psykolognævnet eller klage til Psykologernes Etiknævn, hvis der er tale om en psykologerklæring som er udarbejdet af en uautoriseret psykolog. Er erklæringen udarbejdet en psykiater - hvis også er en mulighed - kan du klage til Patientklagenævnet.
 
Du kan læse mere om børnesagkyndige undersøgelser her hentet fra Statsforvaltningernes hjemmeside.
 
 
 

 
[PRINT]
© Design-Line DanmarkLicensed by Advokaterne V.5.4S-23-1903522 
Velkommen Welcome Contact About Lawyers What Client Thinks [B]Separation & Skilsmisse[/B] Dommen  Retsplejeloven  Statsforvaltningen  [B]Forældremyndighed[/B] Flytning af ..  Ændring i ..  Forældreansvarslov  Barnets bopæl  Børnesamtaler  Ankeinstans  Samvær Ændringer efter 1.10.12 § 67 krav Bodeling/samejer Konfliktløsning Haager Konventionen Tvangsadoption Børnebortførelse Internationalt  Lovgivningen Børnesagk.Undersøgelse Hvorfor/hvornår/hvordan  PsykologNævnet  [B]Anbringelse af børn[/B] Gode Råd  Frivillig anbringelse  Tvangsfjernelser  Familierådslagninger [SPACE] Om Ankestyrelsen Det sociale nævn Retssager imod kommunen [B]Domstole[/B] Civilretten  Skifteretten  Fogedretten  [SPACE] [B]Andre sagsområder[/B] Seksuelle krænkelser Straffesager  Ægtepagt/Testamente Børnetestamenter  [SPACE] [B]Hvem er vi[/B] Om advokaterne  Etiske regler/Hvidvaskning  Om sagsbehandlingen  Interessekonflikter  Vores sagsområder  Hvad koster det  SMS  Medarbejder håndbog  Foredrag  Mødebooking  Billeder kontoret  Kontorfællesskab  Stud jur søges  Ejendommnes historie  AdvoCloud Det siger klienterne Pressemeddelser Medier  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark