Civilretten


 
Civilretten behandler alle sager om forældremyndighed og samvær, hvis spørgsmålet er oversendt fra statsforvaltningen.
 
Pas på fælden her. Det er kun hvis spørgsmålet er oversendt fra statsforvaltningen at retten kan tage stilling hertil.
 
Vi rådgiver dig om sagsbehandlingen i "tomrummet" mellem statforvaltningen og civilretten. Man kan sagtens forestille sig at sagsbehandlingen for nogen spørgsmål "kører"i begge steder.
 
Selve behandlingen af sagen i retten gælder de almindelige regler om sagsbehandlingen. Som du kan se nedenfor, har retten en særlige forpligtigelse til at oplyse forældremyndighedssager godt. Dette gøres ofte ved, at man indhenter udtalelser fra skole/SFO, læge, social forvaltning og andre steder, hvor der findes informationer om barnet. Informationerne kan også komme fra en børnesagkyndig undersøgelse.
 
Retten beder om en børnesagkyndig undersøgelse, hvis der er særlige forhold hos barnet og/eller forælderne eller ved en kombination. Det er typisk en børnesagkyndig psykolog som udarbejder undersøgelsen, men det forekommer, at man retter henvendelse til en børnepsykiater.
 
I nogle tilfælde har statsforvaltningen udarbejdet en børnesagkyndig undersøgelse.
 
 
 
 
Kapitel 42

Sager om ægteskab eller forældremyndighed

§ 448. Efter reglerne i dette kapitel behandles:

1)   sager om separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab,
2)   sager om ophør af fælles forældremyndighed,
3)   sager om overførelse af forældremyndigheden fra moderen til faderen alene i tilfælde, hvor forældrene ikke har haft fælles forældremyndighed,
4)   sager om statsamtets afgørelser om forældremyndighed ved en indehavers død,
5)   sager om ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed,
6)   sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse eller anfægtelse af aftaler om fordeling af formuen, der er indgået med henblik på separation, skilsmisse eller omstødelse,
7)   sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation består eller er bortfaldet, og
8)   sager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller.

§ 448 a. Anlægger justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, eller ægtefællen i et tidligere ægteskab sag til omstødelse af et ægteskab, skal sagen anlægges mod begge ægtefæller. Sagen anlægges ved en ret, hvor en af ægtefællerne kan sagsøges efter § 448 d.

§ 448 b. (Ophævet)

§ 448 c. Sag om ægteskab eller forældremyndighed kan anlægges her i riget, såfremt

1)   sagsøgte har bopæl her,
2)   sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her, 3)   sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl,
4)   begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig sagsanlæg ved dansk domstol, eller
5)   skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste fem år.

Stk. 2. Sag om et ægteskabs omstødelse eller beståen kan anlægges her i riget, når ægteskabet er indgået her.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.

§ 448 d. Sag anlægges ved sagsøgtes hjemting.

Stk. 2. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting.

Stk. 3. Har ingen af parterne hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justitsministeren bestemmer.

§ 448 e. Omstændigheder, som er eller kunne være gjort gældende i en tidligere sag om ægteskab eller forældremyndighed, der er pådømt i realiteten, kan ikke benyttes som søgsmålsgrundlag i en ny sag.

§ 449. Giver sagsøgte eller appelindstævnte ikke møde ved advokat i en sag efter § 448, nr. 1-5 og 7-8, samt i sager efter § 448, nr. 6, om forældremyndighed, og finder retten, at den pågældende har behov for advokatbistand, kan retten beskikke en advokat for denne, såfremt parten opfylder betingelsen i § 330, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Finder retten det ikke muligt at behandle sagen på forsvarlig måde, uden at sagsøgte eller appelindstævnte har advokatbistand, kan retten beskikke den pågældende part en advokat, selv om parten ikke opfylder betingelsen i § 330, stk. 1, nr. 2. Retten pålægger i så fald parten at erstatte statskassen udgifterne i forbindelse med beskikkelsen.

§ 450. Retten kan opfordre en part til at føre bevis og kan, uanset om modparten anmoder herom, pålægge en part at afgive forklaring.

Stk. 2. Finder retten det påkrævet for at kunne afgøre, hvem forældremyndigheden over børnene skal tilkomme, kan den træffe bestemmelse om foretagelse af bevisførelse, herunder afhøring af vidner og tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige. Om fornødent kan den pålægge en part at give møde og afgive forklaring efter samme regler, som gælder for vidner.

Stk. 3. I sager om omstødelse af ægteskab, der anlægges af justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, skal de sagsøgte give møde efter samme regler, som gælder for vidner.

§ 450 a. Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den samtale med et barn, der skal finde sted efter § 29 i lov om forældremyndighed og samvær. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.

§ 451. Om salær og godtgørelse for udlæg til beskikkede advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31.

Stk. 2. Udgifterne ved bevisførelse i henhold til § 450, stk. 2, afholdes af statskassen. Retten kan bestemme, at også andre udgifter skal afholdes af statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter, såfremt det i øvrigt pålægges ham at betale sagsomkostninger.

Stk. 3. Retten bør kun, når der er særlig anledning dertil, pålægge en part at betale sagsomkostninger.

§ 452. Udebliver en part uden lovligt forfald fra et retsmøde, hvortil han er indkaldt for at afgive forklaring, eller vægrer han sig uden lovlig grund ved at svare, eller har svaret ikke tilstrækkelig bestemthed, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2, anvendelse. Det samme gælder, hvis en part undlader at efterkomme rettens opfordring til at føre bevis.

Stk. 2. Retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver eller vægrer sig ved at svare.

§ 453. Retsmøderne foregår for lukkede døre. Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer, eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af de nævnte forbud straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.

§ 454. Ankefristen er 8 uger. Der kan ikke i medfør af § 372, stk. 2, meddeles tilladelse til efter ankefristens udløb at anke en dom, der går ud på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, eller hvorved et ægteskab er kendt ikke bestående. Tilladelse kan dog meddeles til særskilt anke af vilkår, jf. stk. 2.

Stk. 2. Domme, der går ud på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, kan ankes særskilt for så vidt angår vilkårene eller enkelte af disse. Angår anken kun vilkårene, kan den ret, hvortil anke er sket, kun ændre dommens bestemmelse om separation, skilsmisse eller omstødelse, såfremt påstand herom fremsættes i et processkrift, der fremlægges i retten eller indleveres til rettens kontor inden ankefristens udløb.

§ 455. Sag om ægteskab eller forældremyndighed kan ikke anlægges efter en parts død.

Stk. 2. Dør en af parterne inden domsafsigelsen, hæves sagen.

§ 456. Afvises en sag, der er anlagt inden udløbet af en frist for sagsanlæg, som er fastsat i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller hæves en sådan sag uden anmodning herom fra sagsøgeren, kan denne, selv om fristen i mellemtiden er udløbet, anlægge sagen på ny indtil en måned efter det retsmøde, hvori sagen blev afvist eller hævet.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis bevilling til separation eller skilsmisse nægtes, og sagen herefter indbringes for domstolene. Fristen for sagens indbringelse for domstolene regnes fra det tidspunkt, nægtelsen er meddelt den pågældende.



 
[PRINT]
© Design-Line DanmarkLicensed by Advokaterne V.5.4S-1-1744728 
Velkommen Welcome Contact About Lawyers What Client Thinks [B]Separation & Skilsmisse[/B] Dommen  Retsplejeloven  Statsforvaltningen  [B]Forældremyndighed[/B] Flytning af ..  Ændring i ..  Forældreansvarslov  Barnets bopæl  Børnesamtaler  Ankeinstans  Samvær Ændringer efter 1.10.12 § 67 krav Bodeling/samejer Konfliktløsning Haager Konventionen Tvangsadoption Børnebortførelse Internationalt  Lovgivningen Børnesagk.Undersøgelse Hvorfor/hvornår/hvordan  PsykologNævnet  [B]Anbringelse af børn[/B] Gode Råd  Frivillig anbringelse  Tvangsfjernelser  Familierådslagninger [SPACE] Om Ankestyrelsen Det sociale nævn Retssager imod kommunen [B]Domstole[/B] Civilretten  Skifteretten  Fogedretten  [SPACE] [B]Andre sagsområder[/B] Seksuelle krænkelser Straffesager  Ægtepagt/Testamente Børnetestamenter  [SPACE] [B]Hvem er vi[/B] Om advokaterne  Etiske regler/Hvidvaskning  Om sagsbehandlingen  Interessekonflikter  Vores sagsområder  Hvad koster det  SMS  Medarbejder håndbog  Foredrag  Mødebooking  Billeder kontoret  Kontorfællesskab  Stud jur søges  Ejendommnes historie  AdvoCloud Det siger klienterne Pressemeddelser Medier  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark